Bidrag til Twitterguide?

En Leoparddreng kan blive sulten. Her har du mulighed for at give den et foder - hvis du altså har lyst!
Hvof' nu det?

Foder

Besked

Widgets - at bringe twitter ud på nettet

En widget kan på computersprog betyde en del forskelligt, men mest almindeligt er det noget med et område af "skærmen" som viser et ellr andet, som styres selvstændigt og ikke nødvendigvis har noget med resten af indholdet at gøre. Bare så det ord er på plads.

Twitter stiller også sådanne widgets til rådighed for dig - og det kan være ganske smart, for de giver dig mange muligheder for at vise oplysninger fra twitter på din blog eller dit site.

Det kan for eksempel være tweets fra en liste du har defineret - her et eksempel fra min liste over Danske Skuespillere på Twitter:


Det som er fikst ved sådan en widget, er at den opdateres efterhånden som der kommer nye tweets som opfylder kriterierne. I dette tilfælde altså at nogle på listen tweeter noget nyt.

Metoden man bruger for at integrere en widget på sit site, er som jeg beskrev om for eksempel embedding af tweets: man får en stump HTML-kode, som man så skal lægge ind på sit site/blog/indlæg.

For at definere en widget skal du (på web) gå ind i dine Indstillinger, og som det nederste punkt vælge Widgets.

Her vil du se en liste over de widgets du allerede måtte have defineret, samt muligheden for at lave en ny - klik på den.

Du kan så definere 4 forskellige typer widgets:
  1. Du kan gøre det for en bruger - default dig selv, men det kan sådan set være hvem som helst med en åben konto. Så vil widget'en vise tweets og retweets fra denne bruger.
  2. Favorites fra en bruger (igen default dig selv) - widget'en viser foretrukne tweets for den valgte twitter-bruger.
  3. En liste - som jeg har vist eksempel på her. Listen skal være en du selv har lavet, eller en du abonnerer på.
  4. En søgning - hvis du har gemt en søgning kan du lægge den ind i en widget, og derefter embedde den på en side. Som jeg demonstrerer i kapitlet om twitter-søgning.
Der er et par valg om udseende - og om du vil opt-out of tailoring; det vil sige, om du vil tillade at twitter holder øje med hvem der besøger din side - det kan du se mere om i dette kapitel om twitter og overvågning.

Når det er gjort kan du klikke Create Widget - og så får du den html-kode du skal lægge ind, hvor det nu passer. Du kan siden vende tilbage og redigere i dine valg.

Hvad angår størrelse og andre valg er der en del muligheder for at rette i det med lidt html-snilde. Det kræver dog at man er en noget teknisk kyndig - de muligheder kan man læse mere om på twitters side for udviklere om widgets.

twitters Widgets er en smart måde at bringe udvalgte tweets ind på dit site - i real-time! Det er grundliggende ganske enkelt, men hører dog nok til i kategorien avanceret brug. Men det er ihvertfald godt at vide at man kan.

Ingen kommentarer

0 kommentarer: