Bidrag til Twitterguide?

En Leoparddreng kan blive sulten. Her har du mulighed for at give den et foder - hvis du altså har lyst!
Hvof' nu det?

Foder

Besked

Oversigt

Velkommen til Leoparddrengens Twitterguide.

Er du ny på twitter vil jeg starte med at opfordre dig til at læse
med det samme - så kan du siden komme her tilbage og se hvad guiden ellers indeholder. Men de første skridt er vigtige! Er du endnu ikke kommet på twitter, men overvejer blot, kan du prøve at læse dette kapitel om hvorfor twitter er godt.

De øvrige kapitler er:

Twitter begrænser os til at skrive 140 tegn af gangen. Det hæmmer os, men er også en velsignelse. Lær mere om hvordan og hvorfor.

Når nogen taler om eller til os på twitter, kaldes det en mention eller omtale. Læs mere om hvordan det fungerer i praksis. Og hvorfor det er vigtigt at checke sine Omtaler.

Retweets - forkortet RT (og med varianter som MT, via og HT) er en måde ens budskab kan blive sendt videre på. Læs mere om hvordan og hvorfor

Noget af det mest forvirrende for folk som kommer til twitter er de mange ord med #havelåge - kaldet hashtags. Her forklares hvorfor de er der, er hvad de bruges til.

På internettet er der spam alle vegne, også på twitter. Læs her om hvordan det viser sig, og hvad man kan gøre for at stoppe det. Udover spam kan man også føle sig generet af andre tweeps - lær hvordan man blokerer dem.

Som dansker kan det være svært at finde ud af, hvilket sprog man vil tweete på - dansk eller engelsk. Jeg skriver her om forskellige muligheder - dem er der flere af, med forskellige fordele og ulemper.

Det sker desværre ikke sjældent at nogens konto bliver hacket på twitter. Læs om hvad man kan gøre hvis det sker, og måske vigtigst, hvordan man undgår det sker i første instans.

Mange er - blandt andet - på twitter for at følge med i nyheder og/eller politik. Her skriver jeg om nogle faldgruber både nyhedssites og politikere kan falde i, og hvorfor de som gør det måske ikke er værd at følge.

Samtaler på twitter er et vigtigt begreb at forstå - det forklares her. Og hvis man ikke har lyst til at tale i det offentlige twitterrum, er der DMs, private beskeder på twitter.

Lister kan bruges til mange ting, især hvis man eneten følger for mange, eller man følger for få. Hvad det end vil sige. Jeg forsøger at give et overblik over hvad denne smarte funktionalitet egentligt er.

Hvis man vil kunne finde tweets igen kan man markere dem som Favoritter (eller i dansk oversættelse: Foretrukne). Aktuelle tweets kan man Søge efter, både ganske enkelt og mere avanceret. Dette kapitel handler om de mange muligheder.

Begrebet livetweets dækker over at man skriver om en event, mens den sker. Om det så er i virkeligheden eller på TV; og det er en af Twitters stærkeste og mest samlende features.

På twitter kan man beskytte sine tweets, så kun followers kan se dem - og man skal godkendes for at blive follower. Jeg fortæller mere om det - og hvorfor det som oftest er en dum idé, især for begyndere.

Det er heldigvis ikke udbredt, men skulle du være så uheldig at støde på børneporno eller lignende misbrug på twitter, er her guide til hvad du skal gøre.

En generende fejl gør at nogle, ikke alle, indimellem holder op med at følge andre, uden de har bedt om det. Jeg skriver lidt mere om den her.

Et forsøg på at beskrive twitter for ikke-twitterbrugere; især de som skal formidle ting fra twitter til andre - for der er mange misforståelser, især hvis man går i den tro, at twitter er et mini-facebook.

Om fænomenet fake followers og hvordan man spotter dem - og hvordan man også skal passe på med at tro på spottere.

Twitter kan være et fint værktøj til at crowdsource - et emne som Line Holm Nielsen her fortæller om i interview på TV2 News.

Du vælger selv hvad du vil hedde på twitter, men der er nogle tekniske begrænsninger og overvejelser, og ikke mindst psykologiske. Og det er bedst at få rigtigt så tidligt som muligt.

Ikke alt på twitter er som det ser ud - således slet ikke de såkaldte spoof-konti. Der kan være godartede parodier, eller grove forsøg på at udgive sig for en anden - og måder at sprede falske nyheder.

En ofte set misforståelse er at sætte Facebook til automatisk at tweete for dig. Her prøver jeg at forklare hvorfor det er en meget dårlig idé.

De danske medier viser i deres tilgang til nyhedsfeeds at de har misforstået twitter ganske meget. Jeg prøver at fortælle hvad de - efter min mening - gør galt.

Twitter giver mulighed for, at du modtager besked per mail når du modtager DMs, bliver fulgt, retweetet eller nævnt. Det er en god idé at tænke over, og sikre at indstillingerne dækker dit behov - så du ikke går glip af noget.

Hvis du har dit eget site eller en blog, kan du henvise til din twitter-konto der, ligesom du kan gøre det enkelt at tweete links til dine sider og indlæg. Og ikke mindst kan du embedde tweets i dine tekster.

Med widgets kan du udvælge tweets efter kriterier og inkorporere dem på andre sider på nettet, så de nyeste tweets hele tiden vises. Det er ganske smart!

Med ganske enkle søgninger kan man få overblik over hvordan der linkes til et site/indlæg/side - for eksempel egen blog eller brand - og samtidigt se hvad der skrives.

Twitter overvåger som så mange andre i mindre grad din færden udenfor twitter. Men de er åbne omkring det, og du kan vælge at slå det fra. Her mere om det.

Twitters DMs er fine til at sende beskeder man ikke synes rager andre end én selv & modtageren. Men der er grænser for fortroligheden - i princippet kan du ikke vide hvem der har adgang til at læse med. Så brug dem med omtanke - især hvis det kan have konsekvenser hvis de kommer ud.

Et ofte stillet spørgsmål er, hvorfor et tweet ikke dukker op, når man søger på et hashtag - det kan der være flere grunde til. Især hvis du er ny på twitter.

Jeg har fået flere henvendelser fra brugere der er udsat for dette. Men det har (indtil videre) vist sig at være en fejl i en app.

Guiden her skrives på helt frivillig basis. Og det vil den blive ved med at blive. Men hvis du vil hjælpe med links, +1'er eller mad til en sulten Leoparddrang - så må du meget gerne!

I forbindelse med valgkampen til Folketingsvalget 2015 skrev jeg dette indlæg specifikt, da jeg kunne se mange kom på Twitter i den anledning. Det er ikke længere aktuelt, men her ligger det altså.

Hvis man ikke vil gå glip af en begivenhed som livetweetes på Twitter, kan man optage den med app'en Twewind — og eventuelt dele den med andre. (Og det er i al beskedenhed undertegenede der har lavet den; derfor synes jeg det er ok at reklamere.)

En samling af de mest brugte termer, navne, med videre på twitter, som det kan være godt at kende til.

En samling af standard-tweets man kan sende i bestemte situationer.




11 kommentarer

11 kommentarer:

mariole sagde ...

Hej. Jeg fjernede mit billede fra twitter, og nu kan jeg ikke få det nye ind. Hvad gør jeg forkert. Jeg synes jeg har fulgt anvisningen under help.
@mariole

Leoparddrengen sagde ...

Jeg så et tweet igår fra @Support, at der var problemer med billede-upload, måske er det det der stadig driller?

Ellers prøv evt med et andet billede - der var en anden der som dig fik hvidt billede i sidste uge, der tror jeg det var det der hjalp.

Anonym sagde ...

Nødvendigt at tweete.
Hej kan man godt nøjes med at follow de personer man gerne vil, eller skal man selv tweete?

Leoparddrengen sagde ...

Det gør du helt som du selv vil - der er ingen regler om at man skal tweete, bare fordi man er på twitter eller følger nogen.

Det kaldes at lurke. Og det er altså helt tilladt - og højst sandsynligt vil ingen alligevel bemærke dig, for du siger jo ikke et pip ;) - faktisk har de fleste danske twitterkonti kun tweetet ganske få gange eller slet ikke, så du vil blot være en af mange.

Men du kan jo se om du ikke får lyst til at blande dig, når du har mere har fundet ud af hvad det handler om. Og måske ser nogen diskussioner/samtaler du synes du kan bidrage til eller lignende.

Anonym sagde ...

Hej Leoparddreng !

Er ret ny på Twitter og undrer mig over følgene:

Jeg skrev nyligt et tweet med hashtags osv., og ville gerne sikre mig at det virkeligt blev "udgivet", men ved en søgning på både Twitter og Google, på bla. de hashtags jeg brugte, dukker mit tweet ikke op nogen steder, burde det ikke dukke op i "tråden" på Twitter for det / de hashtags jeg brugte og søger på, eller bliver ens tweets kun "udgivet" hvis man har "followers" ?.

Leoparddrengen sagde ...

Dit tweet er udgivet, som du kalder det, når du får beskeden Tweet sent/Tweet afsendt - og det er ligemeget om du har followers eller ej.

Du skulle da også gerne under alle omstændigheder kunne se det i din timeline og under dine tweets.

Men hvis de hashtags du har brugt er nogle andre også bruger, og du prøver at lave en søgning på hashtagget, skal du være sikker på den viser All, ikke kun Top (det har jeg skrevet nærmere om under Søgning). For ellers er det meget muligt dit tweet ikke vises, da twitter næppe ser det som top-tweet.

Google-søgninger er usikre, og under alle omstændigheder først mulige når Google har været forbi og indexere tweetet; det kan der sagtens gå noget tid før sker, så jeg er ikke overrasket over du ikke kunne finde dit tweet på den måde.

Hvis du giver mig dit handle og hvilke hashtags det er du har brugt, kan jeg se om jeg kan finde dit tweet? Du kan evt kontakte mig på twitter.

Skalluak sagde ...

Hej igen

Jeg kan se tweetet i min timeline og tweets, men ingen andre steder, og jeg har ved søgning selvfølgelig sat den til at vise "All", er gået til den rigtige dato, min profil er heller ikke privat.

Der er foreløbigt kun det ene tweet.

Handle: Skalluak

Leoparddrengen sagde ...

(Ovenstående med Skalluak udviklede sig til længere detektivarbejde og samtale derom som jeg nu har slettet herfra - man kan finde resulatatet af "efterforskningen" her.)

Anonym sagde ...

Hej (:
Kan man blokkere/slå fra tweets fra nogle af de personer man følger?
Altså ikke blokkere dem, men vil bare ikke se det de skriver.
Vil bare godt følge mange og have mange følgere (:
P.s ved godt det måske lyder lidt dumt... Men håber du kan hjælpe mig

Leoparddrengen sagde ...

@Anonym

Det er ikke noget man kan med officielle twitterinterfaces (muligvis med undtagelse af TweetDeck, det har jeg ikke styr på).

Men jeg ved at nogle apps udviklet af andre end twitter har muligheden - som kaldes at mute en bruger, og gør det du ønsker - du følger, men ser ikke tweets i din timeline.

Jeg har ikke meget styr på disse apps - og de er forskellige om de skal være til android, iphone eller andet - så du må prøve at søge på nettet eller spørge dig frem på twitter.

Bemærk dog, at hvis du muter nogen er de kun muted i den app - hvis du fx senere checker twitter på nettet vil de vises normalt der.

Jeg synes dog du skal overveje om det virkeligt er så fedt at følge folk, når du faktisk ikke er interesseret i hvad de skriver. Og om det virkeligt er vigtigt at have mange followers, når det er på den måde.

Men det må du selv rode med :)

Jan Eilsø sagde ...

Hej L-dreng
Jeg har iPhone4, twitter app. version 6.7.2. Afsendt via trådløst netværk samt 3G. Afsender fra @Soulman40.
Har geninstalleret app´en samt deaktiveret/genaktiveret kontoen